Rejsen begynder her

Hvordan vi startede med at køre autocamper

I forbindelse med vi overgik til pensionisttilværelsen blev huset i Løjt Kirkeby solgt, og vi flyttede ind i »sommerhuset« ved Tårup Strand syd for Nyborg. Nu manglede vi et fristed, og det blev »et hus på fire hjul« en autocamper.

Vi startede med en lidt ældre model en Knaus Sun 10 for at afprøve livet som autocamperturister. Det fungerede rigtig fint for os, og ca 1 1/2 år efter blev den byttet ud med en spritny Adria Matrix Supreme. En vogn der indeholdt alt det, vi gerne ville have. Den har bragt os fra Polarcirklen til Kroatien, og vi har boet i den mellem 4 til 6 måneder af året. Efter 8 1/2 år og 165.000 km har vi valgt at bytte den ud med en anden Adria. Det er blevet en Adria Coral Axes med alt det nye i indretning og design.

  • Velkommen til vores hjemmeside!